Græskarsuppe er en skøn cremet suppe i en flot farve
Græskarsuppen beholder sin flotte orange farve. En virkelig dejlig suppe om efteråret og vinteren.

GRÆSKAR tema: Græskarsuppe

Græskar er ikke til at komme uden om her i efteråret. Græskar bruges af mange til at lave fine græskarlanterne – men har du prøvet med græskarsuppe?

Græskarsuppe laves af de små spisegræskar, kaldet hokkeido. De bruges ikke til at skære dekorationer af – som de store græskar, men er dekorative i sig selv foran hoveddøren eller på køkkenbordet.

De kan også bruges til en fantastisk græskarsuppe. Det er en virkelig dejlig cremet suppe, der ovenikøbet er super nem at lave.

De små spisegræskar giver en skøn cremet og flot suppe. Den hvide “butternut” giver også en dejlig suppe. Brug samme opskrift. Smager mere nødde-agtig, men prøv dig frem hvilken du bedst kan lide.

Opskrift Græskarsuppe – hokkeidosuppe

4 personer

  • 1 spisegræskar
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 fed hvidløg
  • 1 grøntsagsbouillon
  • 1 tsk. spidskommen
  • Salt og peber

Tilberedning

  • Skær græskar over og fjern kerner. Skær skallen af og hak indmaden i minder tern.
  • Hak hvidløg i tern
  • Svits hvidløg og græskartern i olien et par minutter i en gryde
  • Hæld derefter ca. 700 ml. kogende vand med en grøntsagsbouillon i gryden
  • Lad derefter simre i ca. 15 minutter
  • Når græskar er bløde at stikke i med en gaffel, hældes det hele i en blender – med spidskommen, salt og peber – til en helt cremet konsistens.

Topping

  • Evt. ristede små baconstykker
  • Evt. ristede og let saltede græskarkerner (de er bedst at købe i en pose med små græskarkerner)
  • Evt. bagt grønkål (grønkål enten i en pose klar til at spise eller hele grønkål (fjern stilken og riv grønkål i mindre stykker). Vend i lidt olie med salt og peber, bag i ovnen 180 grader i ca. 20 min. til de er sprøde).
Bagt grønkål smager fint som topping eller som tilbehør til andre retter.
Græskarsuppe er en skøn cremet suppe i en flot farve
Græskarsuppe klar til at spise som forret eller dobbeltportion som hovedret.

Skal du lave græskarlanterner? Se mere her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

NyhedsbrevTilmeld dig vores nyhedsbrev - Og vær med i vores lodtrækning om et fint bålfad MONTANA, bogen Mit efterår med blomster eller GRO - Grønne planter indendørs