10 tips til vanding i haven. Få det bedste udbytte. Sådan vander du din have.
Vand havens planter korrekt. Få 10 tips til havevanding.

Sådan vander du haven

Din planter har brug for vand, men hvor meget og hvor ofte er forskelligt. Læs 10 tips til vanding i haven – sådan vander du haven.

10 tips til vanding i haven!

  1. Skal du vande hæk, kan du med fordel bruge et siveslangesæt der giver minimalt spild af vand.
  2. Vand om aftenen eller om natten, der er fordampningen mindst.
  3. Brug et vandingsur – så glemmer du ikke, at få vandet.
  4. Træer vandes bedst ved at montere en vandingspose på træet.
  5. Skal større buske vandes effektivt, kan det være en fordel at opsætte drypvanding.
  6. Vandslangen opbevares bedst og fylder mindst hvis du anskaffer et slangeoprul f.eks. med automatisk oprulning.
  7. Når der skal vandes krukker og kummer, er det en fordel at vande med ”blød” stråle. Brug derfor et mundstykke med Multisprøjtepistol til din vandslange, så du selv kan styre, hvor hårdt du sprøjter.
  8. Husk at specielt rhododendron kræver meget vand når de har blomstret og skal sætte nye skud.
  9. For at få det bedste udbytte af køkkenhaven er der nu behov for at du vander grundigt. Her er det lettest at vande med en vippevander. Husk også her, at det er bedst at vande om aftenen eller om natten, så vandet ikke fordamper.
  10. Skal græsplænen holdes grøn, så er det nu, den skal vandes.

Sådan vander du haven – med 10 tips til vanding i haven

Nyplantede planter har brug for masser af vand. Især i løbet af sommermånederne. Har du plantet i løbet af efteråret og vinteren har planterne mindre behov for vand, og vil typisk kunne klare sig med en enkelt vanding ved plantning.

De første 2-3 år efter plantning, skal du fra omkring april-oktober være opmærksom på at få vandet 1-2 gange om ugen, alt efter vejret. Har du haft planter stående i længere tid, burde de kunne klare sig selv, men er det meget varmt, og tørt, kan de godt bruge lidt ekstra hjælp.

Sådan vander du haven

Når du vander, er det vigtigt at du ikke sjatvander mange gange i løbet af ugen. Det vil kun gøre jorden våd i overfladen, og plantens rødder vil derfor søge op mod vandet, i stedet for at søge ned i jorden. Planten vil stå mindre stabilt, og den vil have sværere ved at klare sig selv. Hvis rødderne søger ned i jorden, vil de selv finde de vandreservoirs der ligger, og på den måde, efter 2-3 år, kunne klare sig uden vanding.

En god vanding er derfor, når jorden er våd ca. 15 cm ned. Det opnår du bedst ved at lade vandslangen ligge i et stykke tid, eller sætte et system op. For at tjekke om jorden er våd langt nok ned, kan du simpelthen stikke en finger i jorden og mærke efter. Ellers kan du bruge din spade. Du hakker spaden i, hiver den op, og ser hvor langt ned det våde mærke er.

Vanding til hæk

Den nemmeste måde at vande din nye hæk er med en siveslange. Den kan lægges langs med hækken, og kobles til og fra vandhanen. Tilslutter du en vandingscomputer/vandingsur, kan du programmere vandingen, så du ikke selv skal huske at få vandet. Og så er du sikret at hækken overlever, når du er væk på ferie.

Vanding til buske

Alt efter hvor mange buske der er, og hvor store de er, så skal du vælge enten drypvanding eller siveslange. Drypvanding er godt til buske der står solitært, hvor der er længere mellem buskene. Siveslange er godt til buske der står tættere sammen, hvor vandingen skal være tættere.

Vanding til køkkenhaven

Køkkenhaven er for mange et sted hvor der bliver sat ekstra ind med vandingen, for hvem vil ikke gerne kunne høste deres eget frugt og grønt? For at gøre det nemmest for dig selv, og alt efter størrelsen på din køkkenhave, kan du bruge enten en vippevander eller en siveslange. Siveslange er til den store køkkenhave, hvor vandingen skal være mere intensiv. Vippevanderen er til den mindre køkkenhave, eller til den enkle, billige løsning.

Vanding til græsset

Hvis du gerne vil bevare din plæne flot og grøn i løbet af tørre og varme perioder, kan du bruge en vippevander. Den giver nemt og enkelt græsset, hvad den har brug for.

En nylagt rullegræsplæne vil også meget gerne have vand. Det er vigtigt ikke at gå for meget på græsset de første 6-8 uger. Derfor er det oplagt med en vippevander, som du nemt og hurtigt kan sætte op, uden at skulle gå for meget på græsset.

Nysået græs skal som udgangspunkt ikke vandes. Græsset spirer når de optimale gro-betingelser er til stede. Og klarer græsset sig selv fra start, vil det blive ved med at kunne klare sig.

Vanding til træer

Det er vigtigt at få vandet dine nyplantede træer, og det gør du nemmest med en vandingspose. Det er en stor “pose”, som fyldes med vand. Vandet bliver herefter frigivet lidt efter lidt, som træet har brug for. Det svarer lidt til en “selvvandende” krukke.

Vanding til drivhuset

Det er ekstra vigtigt at få vandet i drivhuset, da der ikke på anden måde kommer vand til planterne. Nogle planter kan stå i kapilærkasser, og har på den måde vand nok, men nogle planter har brug for ekstra. Alt efter størrelsen på dit drivhus kan du opsætte et hydromat vandingsanlæg, der fungerer som et drypslangeanlæg, eller simpelthen opsætte et drypslangeanlæg. På den måde er du sikret, at hver enkelt plante får hvad den skal bruge.

Vanding af krukker og kummer

Planter i krukker og kummer har ekstra brug for vand. De er mere udsat for vind og vejr, og udtørrer derfor nemmere. Når du skal vande dine krukker og kummer er det vigtigt at du vander med en forholdsvis “blød” stråle. Alt efter hvor mange krukker du har, kan du vande hver enkelt med din haveslange, eller opsætte et drypslangeanlæg. Bruger du din haveslange, kan du sætte Multisprøjtepistol på, for at få den “bløde” stråle.

HUSK!!
…at vande om aftenen, for der er fordampningen mindst, og du får mest ud af din vanding. Du kan tilslutte et vandingsur til dit vandingsudstyr. Så styrer vandingen stort set sig selv.

Kilde: Plantetorvet

Læs også: Tips til din hæk.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Oh no...This form doesn't exist. Head back to the manage forms page and select a different form.