Skvalderkål breder sig hurtigt, men det er muligt at komme til livs med en hårdhændet indsats. Sådan slipper du af med skvalderkål.
Sådan slipper du af med skvalderkål - en hårdhændet indsats kan fjerne den uønskede plante. Læs nedenfor for om forskellige tilgange.

Sådan slipper du af med skvalerkål

Der er ikke noget, der kan tage pusten fra de haveglade, som en invasion af skvalderkål. Sådan slipper du af med skvalderkål.

Aegopodium Podagraria, som den mundret hedder på latin, var egentlig en velkommen plante, da den blev indført fra Østeuropa som lægeurt i middelalderen. Munkene mente, at planten kunne lindre gigt og podagra – deraf det latinske navn.

Skvalderkål breder sig hurtigt

Siden har det været småt med ros, anvendelse og begejstring, når det gælder den stride staude, for skvalderkålen er nemlig dominerende og exceptionelt svær at slippe af med igen. Skvalderkålen er en af de første planter til at komme op og brede sig, og de er med til at lukke og slukke bedet i efteråret. Hvis du lader stå til, vil din skvalderkålsplantage vokse med 1-1,5 meter om året. Sådan slipper du af med skvalderkål:

Sådan slipper du af med skvalderkål

Det er hårdt slid at blive skvalderkålen kvit, og det er fristende at lade det gro og blive en afslappet type, der er ligeglad med skvalderkål. Ellers kan du følge en af nedenstående fremgangsmåder til at gøre haven til skvalderkålsfri zone.

Der er mange metoder, når det gælder om at komme kålplagen til livs, men de kan sammenfattes i fem overordnede tilgange.

Kom skvalderkål til livs inden planten indvaderer haven.
Sådan slipper du af med skvalderkål – der er flere måder du kan bekæmpe den grådige plante på.

Gå til roden

Skvalderkålens rod er årsagen til, den er så svær at komme til livs. Dens hvide rødder filtrer sig 10-40 centimeter under jorden som spaghetti, og de kan gå hen og blive ret lange. Snildt over en meter. Den hvide farve gør til gengæld roden nem at identificere, så du kan pille den op af jorden. Det er meget vigtigt, du får det hele med. Selv meget små stumper af roden kan nemlig leve videre og sætte nye skud.

Det er nemmest at komme til rødderne i foråret og efteråret. Skvalderkålen er en de første planter, der titter frem i bedet, så du kan nemt komme til den og dens rødder. I efteråret kan du gå meget mere hårdhændet til værks, for her har de andre planter gjort, hvad de nu engang skulle. Du slipper dog ikke for løbende at skulle holde skvalderkålen i ave i løbet af sommeren.

Brug en greb eller en plantegaffel, så du får løsnet jorden omkring rødderne. Så er de nemmere at få op intakte, ligesom du ikke risikerer at hakke rødderne over, så du er lige vidt.
Kør de opgravede rødder på lossepladsen. De vokser nemlig lystigt videre, hvis du bare smider den i komposten eller lader dem ligge på jorden.

Kemisk krigsførelse

Der er få ting, der kan give grundvandsentusiaster sved på panden som ukrudtsmiddel i generøse hænder. Derfor skal du også tænke dig godt om, inden du griber til kemien mod din skvalderkål. Ukrudtsmidler er effektive, men det kommer om oftest med en pris for miljøet. Især de glade amatører i villahaverne har en tendens til at overdrive brugen og overdosere i bedene. Derfor kan det ikke understreges nok, at du følger anvisningerne til punkt og prikke. Hvis du altså vælger at bruge denne løsning.

Klip, klip og atter klip

Hvis du uge efter uge klipper skvalderkålen ned, opgiver planten på et tidspunkt ævred. Rødderne bliver simpelthen drænede for energi, mens skvalderkålen ikke får tilført ny på grund af udeblivende fotosyntese – qua de manglende blade.
Det er nemt at tage skvalderkålen med en plæneklipper, når den breder sig udover græsset, og du kan klare dem, der står under træer og buske – eller alene i bede – med en kantklipper eller buskrydder. Det gør du gerne en gang om ugen i en sæson eller to, så burde de rødder være fortid.

Hvis skvalderkålen står blandt dine elskede stauder og ødelægger den gode stemning, er der intet andet for at fatte en god, gammeldags saks og så forsigtigt klippe skvalderkålen – og kun den – ned.

Kvæl kålen

Skvalderkålen skal have lys for at leve. Derfor kan du slå den ihjel ved at lægge en ukrudtsdug eller presenning ud over plageånderne. Du kan lade dine ønskede planter vokse op gennem huller, du klipper til. Hullerne skal gerne være så små som muligt, og så bør lægge lidt træflis, så det dækker hullerne. Skulle der alligevel snige sig en skvalderkål op i ly af træer og buske, fjerne du dem hurtigst muligt. Efter to sæsoner burde skvalderkålen brede sig i de evige jagtmarker – i stedet for i dit bed.

Våbenkapløb i staudebedet

Du kan også forsøge at sætte skvalderkålen i skak med stauder, der er ligeså aggressive som den selv. En staude som storrodet storkenæb er både smuk og hurtigt voksende, og med lidt held vil den kunne udkonkurrere skvalderkålen. Den er et oplagt valg til bunddække i et bed, da den også vil kunne gøre det af med mange af de andre ukrudtsspirer. Storkenæb har typisk også en lang blomstring, så du vil nyde godt af de smukke blomster længe.

Lad skvalderkålen komme til nytte

Der er ikke noget, der er så skidt, det ikke er godt for noget. Det gælder også skvalderkålen, som udover at være et glimrende middelaldermiddel mod gigt og podagra, faktisk også er spiselig. Både direkte og indirekte. Du kan nemlig sagtens æde dig ud af invasionen. Eller næsten, for det er de spæde skud, der smager bedst. Du kan bruge din skvalderkål som spinat eller i salater og pesto, når du har høstet den.
Du kan også gå den indirekte vej og få dig nogle høns. De elsker nemlig skvalderkål og forsyner dig taknemmeligt med æg og kød. Hvis du vil have dem til at udrydde skvalderkålen systematisk, skal du flytte hønsegården rundt til de plagede områder.

Under alle omstændigheder burde oktober være din deadline for at gøre noget ved skvalderkålen, inden planterne sætter frø – og du bliver invaderet endnu mere.

Kilde: Bauhaus

Læs også: Vælg den rigtige hæk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Oh no...This form doesn't exist. Head back to the manage forms page and select a different form.