Split er smuk og stemningsfuld med en masse historie.

Besøg den Dalmatiske skærgård og charmerende Split

Split er Kroatiens næststørste by men måske en af de mest charmerende, og har du ikke allerede oplevet den hyggelige atmosfære, kunne det være et fint udgangspunkt for sensommerens forlængede weekendtur.

Split er nem at komme til – direkte fly fra København bringer dig til Split på omkring 2 timer.

Split er en af de Dalmatiske byer, som er på UNESCO’s World Heritage liste, og det kan man godt forstå. Den stemningsfyldte by har utallige seværdigheder, og specielt den gamle bymidte, Diocletians Palads, gør Split til noget helt specielt. Det er som at vandre rundt i et stort museum med masser af liv.

Du vil også blive draget af havnepromenaden, med stribevis af cafeer og restauranter, og et menneskemylder fra morgen til aften.

Historisk palads

Splits centrum er bygget op omkring Diocletian paladset, der går helt tilbage til den 3. århundrede, hvor romerne gjorde deres indtog i byen. Paladset er så velbevaret, at man føler man er tilbage i romertiden. Små gader og fire porte fører dig ind i paladset. Uden for er der et konstant leben, og ved den østlige port er en stor farverig markedsplads, hvor der sælges alt fra frugt og grønt til tøj og souvenir.
Overalt ligger små caféer og restauranter, og mange små snævre gader med masser af liv.

Riva er et summende samlignspunkt om aftenen med et utal af cafeer og restauranter med skøn udsigt over havnen.

Den Dalmatiske skærgård

Havnepromenaden kaldes Riva, og her er liv hele dage. Om aftenen tændes lys og restauranterne er godt fyldte med lokale og rejsende fra hele verden. Langs Rivaen ligger krydstogtskibe og lokale færger, der sejler til de mange populære øer i den dalmatiske skærgård. Har du tid kan du tage på øhop til f.eks. øerne Brac eller Hvar.

På Brac lægger færgen til i byen Supetar; en hyggelig by, med kridhvide huse, palmetræer, appelsinlunde og smukke blomster der giver en fantastisk stemningsfyldt atmosfære.

Øen Hvar er kåret til en af verdens 10 smukkeste. Her finder du bl.a. Hvar by, der er omgivet af en gammel bymur og en idyllisk havn.

Strand og Beachclub

Kroatiens kyst langs Adriaterhavet er et yndet sejler- og dykkerområde. Vandet er klart og indbydende, og også i Split kan du nyde en svømmetur. Split’s mest populære strand er Bacvice, og her funder du også beachclubs og et herligt natteliv.

Split er nemt

Der flyves dagligt direkte fra København til Split, og ofte til meget lave priser. Flyveturen varer små to timer og fra lufthavnen til centrum er ca. ½ times kørsel. Det er nemt at få en taxa fra lufthavnen, eller man kan tage de direkte shuttlebusser, der kører direkte til Rivaen i centrum.

Riva set fra vandsiden – også smuk og aftenen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Oh no...This form doesn't exist. Head back to the manage forms page and select a different form.