Det er nemt at få god energivaner i hverdagen. Det er godt for klimaet og for din økonomi.

5 tips til gode energivaner i hverdagen

Det er nemt at få gode energivaner i hverdagen. Det er godt for klimaet og for din økonomi.

Når hverdagen er pakket med gøremål, er energibesparelse måske ikke lige det første, du tænker på.
Her er derfor 5 tips til, hvordan du nemt kan integrere gode energivaner i hverdagen:

1. Brug tørresnoren
Hæng tøjet til tørre ude i den friske luft i stedet for at bruge din tørretumbler. Du sparer cirka 5,50 kr. hver gang, du vælger tørresnoren frem for en A-mærket tørretumbler.

2. Luft ud hver dag
For at reducere fugt, støv, kemiske stoffer og partikler, er det vigtigt, at du lufter ud med gennemtræk hver dag. Helst 2-3 gange dagligt i 5 minutter – og især efter bad og madlavning.

3. Spar på lyset
Sluk lyset i de rum, du ikke opholder dig i, og gå efter LED pærer. LED pærer holder meget længere end glødepærer og har et meget lavere energiforbrug. Få hjælp til at købe de rette LED pærer ved at følge gode råd her.

4. Brug maskinerne energirigtigt
Fyld både din vaskemaskine og opvaskemaskine helt op, og vælg korte programmer med lav temperatur. Hold opvaskemaskinen lukket – så tørrer madresterne ikke ind, og så behøver du ikke skylle af først.

5. Gå efter energimærket, når du køber nyt
Maskiner og andre apparater af ældre dato bruger meget mere energi end de nye med de bedste energimærker. På en skala fra A+++ til G er de mest energieffektive apparater mærket med A+++. Er du i tvivl om, hvad du skal gå efter, så følg Energimærkningsguiden her.

Læs meget mere om gode energivaner på SparEnergi.dk

 

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Oh no...This form doesn't exist. Head back to the manage forms page and select a different form.